Skip to main content

Profil

I samarbejdet med mig får du og din organisation konsulentbistand med afsæt i stærke socialfaglige kompetencer og mangeårig udviklingserfaring som leder i henholdsvis Hjørring kommune og Aalborg kommune.

Jeg er uddannet socialrådgiver med diplom i ledelse og efteruddannelse i bl.a. ForandringsFacilitering og Signs of Safety.

Mit blik er altid rettet mod, hvordan visioner og faglighed kan omsættes i organisationens praksis til gavn for borgerne.

CV

2003 Socialrådgiver fra Aalborg Universitet

2003 Socialrådgiver i familiegrupperegi i Aalborg kommune

2007 Socialrådgiver og senere stedfortræder på døgninstitutionen Vesterlund i Aalborg kommune

2010 Leder af Børneinstitutionen Vesterlund i Aalborg kommune – en fusion af to døgntilbud og ny målgruppe af børn med behov for akut anbringelse og/eller udredning under kortvarig anbringelse 

2013 Leder af Udredning- og opvækstspecialet i Aalborg kommune, som udover Børneinstitutionen Vesterlund rummede Opvækstinstitutionen Vokseværket (børn med behov for længerevarende anbringelse), Det specialiserede familieplejeteam (særlige anbringelser i projektplejefamilier) samt netværkstilbuddet Mælkebøtterne (børn i plejefamilie)

2015 Diplom i ledelse hos UCN Act2Learn 

2015 Leder af Familieafdelingen i Hjørring kommune – myndighedsafdeling vedr. børn med særlige behov efter servicelovens bestemmelser 

2017 Efteruddannelse i Signs of Safety

2017 Efteruddannelse som ForandringsFacilitator 

2018 Efteruddannelse i Ord og Billeder 

2019 Leder af Familieplejespecialet ifm. at plejefamilieområdet i Hjørring kommune blev organiseret i tæt sammenhæng med Familieafdelingen

2020 Udpeget nævnsmedlem i Ungdomskriminalitetsnævnet af KL 

2021 Selvstændig udviklingskonsulent (aktuel)

2021 Efteruddannelse i Grafisk Facilitering  

2022 Efteruddannelse i Compassion 

2022 Afdelingsleder hos Børnecenter Himmerland i Rebild kommune – målgruppe af børn og unge med behov for udredning og/eller længevarende behandling under anbringelse (aktuel)

Gennem årene har jeg gennemført adskillige lederkurser og udviklingsforløb med fokus på strategi/målstyring, personligt lederskab og faglig kvalitetsudvikling.

Eksempler på, hvad jeg har erfaring med
  • Omlægning til fremskudt og tværfagligt distriktssamarbejde med almenområdet i myndighed

  • Tværfagligt indsatsteam til tidlige forebyggende indsatser efter Servicelovens § 11

  • Model for analyse og 24 timers vurdering af underretninger 

  • Model for dialogbaserede underretningsmøder med fagpersoner 

  • Handlevejledning for fagpersoner vedr. overgreb mod børn og unge 

  • Fagstrategi med udgangspunkt i “den svenske model”, netværksinddragelse og Signs of Safety metoden (SOS)

  • Fremtidens gravid- og spædbørnsindsatser på tværs af myndighed, udfører og sundhedsplejen

  • Koordinerende rådgiver og helhedsorienterede planer til borgere med sager på tværs af 3 forvaltningsområder

  • Efterværnsspeciale på tværs af myndighed og udfører

  • Faglig arbejdsmetode med fokus på Circle of Security (COS) i myndighedssager

  • Vejledende serviceniveau vedr. forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven

  • Kvalitetsudvikling og lovmedholdelig sagsbehandling fx overholdelse af 4 måneders frist i børnefaglige undersøgelser, rettidig opfølgning, personrettet tilsyn, børnesamtaler

  • Samarbejdsmodel mellem udfører og myndighed herunder dialogbaseret visitering til indsatser

  • Etablering af specialiseret døgntilbud til børn og unge med mulighed for akut modtagelse 

  • Pædagogisk/psykologisk udrednings- og behandlingskoncept i døgntilbud

  • Implementering af digitale fagsystemer; Bosted, DUBU herunder faglige kvalitetskrav til dokumentation 

  • Kvalitetsudvikling af match og supervision til plejefamilier

  • Honoreringsmodel på plejefamilieområdet (gennemsnitsmodellen)

  • Styrket samarbejde mellem myndighed og plejefamilier med fokus på Circle of Security (COS)

  • Afdækning og godkendelse af netværksfamilier samt styrket indsats omkring netværksanbringelser

  • Netværkstilbud til plejeanbragte børn